Gå til hovedindhold

Jack Social- og sundhedshjælperelev

"Man skal 100% vælge SOSU-området, hvis man vil gøre en forskel for andre mennesker. Det er et af de vigtigste jobs, vi har. Så hvis du vil gøre en forskel for andre, så skal du vælge en SOSU-uddannelse."

Portræt af Jack

Indhold

    Hvad får dig til at gå på arbejde hver dag?

    Det, der har gjort størst indtryk på mig er, hvor dårlige de her mennesker har det, og hvor meget hjælp, de har brug for. Og det styrker egentlig bare min tro på, at det er så vigtigt det arbejde, vi gør. Og at det er vigtigt, at vi uddanner flere og flere. Og bedre og bedre.

    Hvorfor skal man søge job hos Sundhed og Omsorg?

    Man skal 100% vælge SOSU-området, hvis man vil gøre en forskel for andre mennesker. Det er et af de vigtigste jobs, vi har. Så hvis du vil gøre en forskel for andre, så skal du vælge en SOSU-uddannelse.

    Hvilke fordomme har du mødt?

    Det skøreste nogen har sagt til mig er, at jeg ikke passer ind i SOSU-faget fordi eg er en dreng, men det er simpelthen ikke sandt. En af de største fordomme jeg har mødt, er at vi tørrer røv hele tiden. At jobbet er super kedeligt, vi bliver slået af borgerne og misbrugt af systemet. Det er overhovedet ikke sådan det er. 

    Hvad er de tre vigtigste ting i dit job?

    Vi laver rigtig meget relations arbejde, og vi gør faktisk en forskel for de mennesker, vi møder og passer på.

    Hvordan er fællesskabet på din arbejdsplads?

    Vi laver mange ting sammen som elever. Vi har tre gange refleksion om dagen. Og så hjælper vi hinanden. Dem, som har været her i lang tid, hjælper dem, som er nye. Vi hygger også uden for arbejdstiden ind imellem.

    Hvilken særlig oplevelse har gjort indtryk på dig?

    Den bedste oplevelse jeg har haft i min praktik, var med en ældre mand, som jeg fik lov til at følge fra min første dag. Jeg var med ham hele vejen, indtil han ikke var her mere og var også med til hans bisættelse. Jeg fik bare et helt vildt bånd med ham. Jeg ved godt, at man skal skelne mellem det private og det professionelle, og det kan være svært, men det lykkedes bare med ham her. Det er den bedste oplevelse, jeg nogensinde har fået.

    Sosuhjælperelev Jack er i samtale med borgeren Grete

    Jack er på besøg hos Anne Grete

    Sidst opdateret: 11. september 2026