Gå til hovedindhold

Ernæringsassistentelev

Har du passion for mad, sundhed og mennesker? Drømmer du om en uddannelse, hvor du kombinerer faglighed, kreativitet og omsorg i hverdagen? Så er en elevplads som ernæringsassistent i Sundhed og Omsorg måske noget for dig.

Lena og Britt forbereder smørebrød.

Indhold

    Bliv ernæringsassistentelev i Sundhed og Omsorg 

    Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hver dag tilbereder sund, velsmagende og ernæringsrigtig mad til borgere i vores caféer og plejeboliger. Her lærer du at kombinere madglæde, faglighed og omsorg, og du får mulighed for at gøre en reel forskel for andre gennem mad og måltider, der skaber glæde og livskvalitet. 

    En alsidig uddannelse med praksis i centrum 

    Som ernæringsassistentelev får du en spændende og varieret hverdag med oplæring i både produktionskøkken, plejeboligkøkken og café. Du lærer at planlægge, tilberede og servere mad med fokus på både ernæring, kvalitet og smag. 

    Gennem uddannelsen udvikler du kompetencer, der giver dig et solidt fundament for fremtidens jobmuligheder. 

    Hos Sundhed og Omsorg er din læring og udvikling i fokus. Vi tilbyder: 

    • Et trygt og inspirerende læringsmiljø med plads til både faglig og personlig udvikling 
    • Oplæring inden for kost, sundhed og ernæring i forskellige køkkenmiljøer 
    • Et godt arbejdsmiljø med tæt samarbejde og stærkt kollegaskab 
    • En individuel uddannelsesplan, der understøtter din læring og udvikling 
    • Gode muligheder for job og videreuddannelse efter endt uddannelse 
    • Løn under hele uddannelsesforløbet 

    Når du starter hos os, får du tilknyttet en fast vejleder, som følger dig gennem hele oplæringsforløbet. Din vejleder støtter dig både fagligt og personligt og hjælper dig med at få mest muligt ud af din uddannelse. 

    I dit oplæringsforløb arbejder du 37 timer om ugen.   

    For at starte som ernæringsassistentelev hos os skal du have gennemfært grundforløb 2 på AARHUS TECH. Du kan finde tilmelding her: AARHUS TECH 

    Uddannelseskonsulent

    Sara Jonasson

    Sundhed og Omsorg

    Telefon: 21 60 38 51

    E-mail: jbas@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 25. august 2026