Britt Ernæringsassistent på plejehjem

Hvad får dig til at gå på arbejde hver dag?

Det er, at man kan give omsorg til ældre igennem maden. Maden er noget de husker og kender. For nogle er det, det de genkender. Maden er bare så utrolig vigtig for dem.

Det giver så meget glæde, at man kan stille et stykke varm kringle foran en ældre og være med til at vække et minde. Eller man kan lave en omgang ”rusk om snusk,” som også vækker minder, en god bøf eller noget helt femte.

Hvorfor skal man søge job hos Sundhed og Omsorg?

Man skal søge job i Sundhed og Omsorg, hvis man gerne vil gøre det for at gøre en forskel. For det gør man virkelig. Og der er så mange ting, man kan skrue på, så en borger kan få det bedst muligt i resten af sin tid.

Hvilke fordomme har du mødt?

Jeg har ikke mødt så mange fordomme, men de tror sådan set, at en kok kan lave det samme. Og det kan en kok ikke. Selvfølgelig kan en kok lave mad, og det kan vi også, men en kok kan ikke lave diæter, på samme måde som vi kan.

Mange bliver ofte forbløffet over at høre, hvordan vi laver diæter. Når man fx siger gratineringskost, så rynker de på næsen, men jeg synes ikke, jeg som sådan har hørt nogle fordomme om det. De spørger ofte ind til, hvor man kan bruge uddannelsen, og det kan du jo mange steder fx i børnehaver, vuggestue, på skoler, og netop også på plejehjem, på sygehuse. Du kan også være i en café, hvis det er det, man har lyst til som fx i folkehusene i Aarhus. De har ernæringsassistenter ansat. Så der er mange muligheder.

Hvad er de tre vigtigste ting i dit job?

Der er en særlig relation omkring mad og måltiden. For får man ikke noget at spise, så ved man jo godt, hvor man ender henne, så dør du. Så maden er jo super, super vigtig. Og ofte er maden højdepunktet på hele dagen. Morgenmad, frokost, aftensmad. Det er jo faste holdepunkter i den sidste fase af livet for mange. Og det er her vi som næringsassistenter kan gå ind og gøre en forskel.

Hvordan samarbejder du med borgerne og deres pårørende?

Borgerne er ofte med til at bestemme nogen retter. Hvis vi hører om nogen, der godt kunne tænke sig et eller andet, så sætter vi det gerne på menuen. Mad, det er bare en vigtig ting og en vigtig del af kulturen for os danskere, i det hele taget.

Det kan også være, hvis der er ønsker om snacks, som flæskesvær eller nødder til fx en landskamp, så får vi fat i det, så der er lidt ekstra at hygge med. 

Det er jo handler jo om at gøre den der forskel. Fordi de ældre kan ikke bare hoppe ud i køleskabet og tage, som det de før gjorde derhjemme. Så det at vi kan give dem noget igennem dagen, som de værdsætter, det er det hele værd.

Hvordan er fællesskabet på din arbejdsplads?

Vi sparrer meget med hinanden. Også selvom man måske godt ved, hvordan retten skal laves, men er lidt usikker alligevel, så kan man altid spørge sin kollega. Vi er gode til at fordele arbejdsopgaverne mellem hinanden.

Vi holder et morgenmøde, hvor vi snakker dagen igennem og finder ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden på bedst mulig måde. Men også i løbet af dagen, hvis man er færdig med sine egne opgaver, så hjælper man en anden kollega.

Hvilken særlig oplevelse har gjort indtryk på dig?

Jeg har en helt særlig oplevelse, som er printet fast i mig. Jeg skulle lave en ret for min kolleger, som desværre ikke var der den dag, men jeg anede ikke, hvordan den her ret skulle se ud, og hvordan den skulle være. Jeg spurgte en anden kollega, men hun vidste det heller ikke, så jeg måtte prøve mig frem. Da jeg så gik ind til borgeren med maden, så kiggede han på den og udbrød: ”Det der, det er rusk om snusk.” Og hans øjne, de strålede. Jeg fik helt tårer i øjnene, fordi jeg for første rent faktisk havde fået lavet den ret, det skulle være, men særligt ved at se hans øjne og hans ansigt lyse så meget op: Det var det hele værd.

Ofte når vi serverer maden, sidder vi og spiser sammen med borgerne. Det der med, at man kan snakke om maden, og de kan sige, at det smager godt og er lækkert. Mange kan referere til noget, de som husmødre selv har lavet førhen.