Isabella Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen
"Jeg synes jo, hver dag er særligt på arbejde, fordi jeg brænder for det, jeg gør, og jeg er gået ind i det med hele mit hjerte."
Isabella har en god stund på besøget hos Anne-Grethe
Hvad får dig til at gå på arbejde hver dag?
Det bedste ved mit arbejde er at gøre en forskel for de mennesker, der ikke selv kan og give dem glæde i deres hverdag.
Hvorfor skal man søge job hos Sundhed og Omsorg?
Man skal søge arbejde her, hvis man kan lide at gøre en forskel, og hvis man kan lide at yde omsorg for andre mennesker og brænder for at gøre en indsats i hverdagen for de ældre.
Hvilke fordomme har du mødt?
De største fordomme, jeg har mødt, er, at vi kun vasker røv, og at hjemmeplejen, eller generelt sosu-faget, kun er for kvinder, hvilket er en kæmpe løgn.
Hvad er det vigtigste i dit job?
Det vigtigste for mig i mit arbejde er at være med til at øge de ældres livskvalitet, når de ikke selv formår det.
Senere er Isabella på besøg hos Ingrid. For mange af de ældre er det et højdepunkt på dagen, når Isabella kommer på besøg.
Hvordan samarbejder du med borgerne og deres pårørende?
De, borgere vi møder i vores arbejde, har rigtig meget glæde af, at vi kommer, fordi mange kun ser os. Så hvis vi ikke kom, så kom der ikke nogen. Det er ikke alle, der har tætte pårørende. Det er ikke alle, der kan komme ud. Så det, at vi kommer, giver dem rigtig meget i hverdagen. Den omsorg, vi yder for borgerne, om de har pårørende eller ej, er det en rigtig vigtig faktor at have med.
Hvordan er fællesskabet på din arbejdsplads?
Der hvor jeg arbejder, oplever jeg, at vi har det rigtig godt. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupperne. Vi er gode til at supplere hinanden og løfte opgaverne i flok, så der ikke er nogen, der står alene. Det giver rigtig meget ro i hverdagene, så man ved, at man har andre ved sin side, hvis tingene brænder på.
Hvilken særlig oplevelse har gjort indtryk på dig?
Jeg synes jo, hver dag er særligt på arbejde, fordi jeg brænder for det, jeg gør, og jeg er gået ind i det med hele mit hjerte. Så hver gang jeg går på arbejde, så er det noget særligt for mig, fordi jeg kommer hos de borgere, jeg kommer ved.