Gå til hovedindhold

Matthias Social- og sundhedsassistent i Flyverkorpset

"Som flyver kommer man rundt i hele kommunen og derfor, kommer man rundt til mange forskellige borgere. Nogen af dem møder man kun en enkelt gang og andre, møder man flere gange om ugen, hvor man kommer til at skabe en bedre relation til den enkelte."

Mathias i en hjemmeplejebil

Hvad får dig til at gå på arbejde hver dag?

Noget af det, jeg godt kan lide ved at gå på arbejde, er at komme ud blandt mennesker. At kunne være “deres arme og ben” i forhold til at kunne hjælpe med de behov, de har. Jeg møder altid smilende på arbejde og er glad, når jeg kommer hjem igen, da det, at kunne hjælpe andre, giver mig en stor glæde. Selvfølgelig kan der være dage, hvor der er mere pres på, men det ændrer ikke på, at jeg stadig giver mig tid til den enkeltes behov. Noget andet, jeg godt kan lide ved arbejdet er, at ikke er to dage er ens.

Hvorfor skal man søge job hos Sundhed og Omsorg?

Hvis man elsker at arbejde med mennesker og ønsker at kunne gøre en forskel i andres hverdag, så skal man arbejde i Sundhed og Omsorg. Hvis man ønsker dedikerede kompetente og imødekommende kollegaer, der altid er klar på at give en hånd med, når der er behov for hjælp, så skal man arbejde her.

Hvilke fordomme har du mødt?

Nogle af de fordomme. jeg har mødt er: “Så du bruger hele din arbejdsdag på at hjælpe folk på toilettet?” Og: “Man kan da ikke arbejde inde for det fag som mand.” Fordommene, syntes jeg ikke, har været slemme især ikke inden for de sidste år. Jeg tror, folk har fået mere forståelse og respekt for faget.

Hvad er de tre vigtigste ting i dit job?

Den faglige sparring, gode kollegaer og ledelse samt kontakten med dem, jeg kommer ud til, er noget af det vigtigste i mit arbejde. Og det gælder både om det er første gang, jeg møder en borger, eller om det er en, jeg har haft mulighed for at danne en relation til.

Hvordan samarbejder du med borgerne og deres pårørende?

En af de vigtigste ting for at have et godt samarbejde med borgerne og deres pårørende er at være aktiv lyttende, kunne indgå kompromisser og støtte borgeren og de pårørende - både på de dårlige dage, men også de gode.

Hvordan er fællesskabet på din arbejdsplads?

Fællesskabet på min arbejdsplads er lidt anderledes i forhold til, hvis man er fastansat på et plejehjem eller i hjemmeplejen et sted i kommunen. Jeg er ansat i flyverkorpset, som er Aarhus kommunes interne vikarbureau. Som flyver kommer man ud i hele kommunen, men man bliver altid mødt med et smil alle steder. Mine kollegaer fra Flyverkorpset møder jeg til tider rundt omkring i kommunen, og ellers har vi personale møder mindst en gang om måneden, hvor vi mødes og har mulighed for at snakke forskellige oplevelser vi har haft igennem.

Hvilken særlig oplevelse har gjort indtryk på dig?

Jeg syntes ofte, der er mange særlige oplevelser, der gør indtryk. Til tider er det de små ting, hvor man kommer ind til en borger, der er taknemmelig for, at man kommer og hjælper med de problematikker, de nu kan have. Som flyver kommer man rundt i hele kommunen og derfor, kommer man rundt til mange forskellige borgere. Nogen af dem møder man kun en enkelt gang og andre, møder man flere gange om ugen, hvor man kommer til at skabe en bedre relation til den enkelte.

Sidst opdateret: 14. september 2026